Det er ikke altid nemt at vide hvilken hjælp man søger eller præcis hvilke udfordringer ens barn eller familie har. Derfor starter I hos mig også med en afklarende samtale, hvor jeg hjælper Jer med at få det overblik. Her på siden kan du læse mere om de forskellige områder jeg har bred erfaring med.
Angst er en naturlig reaktion, der involverer både vores følelser, kropslige reaktioner og vores tænkning. Børn vil derfor også i løbet af deres liv, opleve en naturlig angst for forskellige ting, som de igen vil vokse fra.
Men hvis angsten begynder at forstyrrer barnets dagligdag og fx forhindrer barnet i at deltage i, eller gøre ting, eller hvis angsten begynder at styre familielivet er det en god ide at søge hjælp.
Angst er en af de hyppigste årsager til mistrivsel blandt børn og unge. En ud af syv børn og unge vil inden de bliver voksne opleve angst i en grad så de vil opfylde kriterierne for en angstlidelse.
Angst kan være svær at spotte hos børn og unge, da det ikke altid fremtræder så tydeligt, som andre problematikker i samme alder.
Mange børn har svært ved at sætte ord på hvad det er de mærker, og vil måske fortælle at de har ondt i maven eller hovedet. Måske har de svært ved at falde i søvn eller spise.
Seperationsangst er angst for at være væk fra nogen. Oftest en eller begge forældre. Barnet vil derfor ofte undgå at være adskilt fra forældrene. De kan bekymre sig omkring forældrene, eller sig selv, når de ikke er sammen. Det kan være om der fx vil ske en ulykke. Det er naturligt for mange børn at opleve seperationsangst som en del af den naturlige udvikling. Når seperationsangsten varer ved, og familien må tilpasse sig herefter, eller barnet undgår adskillelse fra forældre i en grad så det går ud over barnets sociale liv, bør I søge hjælp hertil.
Generaliseret angst er kendetegnet ved overdreven og vedvarende bekymring, der medfører nærmest konstant nervøsitet eller ængstelse. Et barn/ung med generaliseret angst vil ikke frygte en bestemt situation eller ting, men vil have mange tanker og bekymringer omkring mange forskellige områder og situationer. Barnet /unge vil bruge meget tid og energi på at forberede sig selv på hvad der kan gå galt. De vil være præget af mange “hvad nu hvis” tanker, og vil måske forsøge at undgå mange situationer. Børn/unge med generaliseret angst vil ofte også været plaget af fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, kvalme, søvnbesvær og koncentrations problemer.
Fobier er en betegnelse for, angst for specifikke ting eller situationer, som reelt ikke er farlige. Det kan fx være mørke, toiletter, udklædte mennesker, hunde mm. Barnet/den unge vil forsøge at undgå det som de frygter. Hvis barnet/unge ikke kan undgå det, vil barnet typisk reagere kraftigt med angstsymptomer såsom hjertebanken, svedige håndflader, rysten, hyperventilering mm. Angsten vil forsvinde hurtigt efter at situationen er ovre.
Præstationsangst, er angsten for ikke at kunne præstere. Et barn/ung med præstationsangst vil ofte have en frygt for ikke at gøre det godt nok, ikke kunne klare presset under en præstation. Præstationsangst kan opstå i flere forskellige situationer, hvor barnet/den unge ikke føler sig god nok. I skolen i i forbindelse med fremlæggelser, eksaminer, opgaver og afleveringer. Det kan også være hjemme, til sport eller sammen med venner.
Social angst er en angst for at blive observeret og bedømt i sociale situationer. Et barn/ung med Social Angst vil ofte frygte at gøre noget pinligt, at andre griner af dem eller tænker dårligt om dem. De vil ofte undgå sociale situationer eller situationer hvor de risikerer at udstille sig selv. Det kan fx være at starte samtaler, række hånden op i timerne, fremlægge mm. Børn/unge med social angst bruge meget tid på at bekymre sig inden en social situation. De vil ofte overforberede sig og tænke mange scenarier igennem. Dertil kommer at barnet/unge kan bruge meget tid og energi på at gennemtænke situationer efterfølgende.
Panikangst er kendetegnet ved pludselige anfald af voldsom angst. Anfaldene medfører forskellige fysiske symptomer såsom åndenød, hjertebanken, rysten, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Panik angst kan være voldsomt ubehagelig, og børn/unge vil ofte begynde at frygte at få anfald, og medfører en angst for at få angst. Børn/unge med panik angst vil nærmest konstant bekymre sig for at få angstanfald og angstsymptomper. Anfald bliver efterhånden ofte knyttet til bestemte situationer, som barnet/den unge vil begynde at undgå.
Agorafobi er en frygt for steder, hvor det umiddelbart kan være svært at komme væk fra igen. Det kan fx være steder med mange mennesker, biografen, fly, bussen, supermarkeder mm. Har man agorafobi vil man være bange for at blive bange, at få et angstanfald steder hvor der er andre mennesker, eller hvor man ikke hurtigt kan komme væk eller få hjælp. Dette kan føre til at man undgå mange situationer, og i højere grad isolerer sig selv derhjemme.
OCD (Obsessive Comulsive Disorder) beskriver tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. OCD er karakteriseret ved at tvangstanker der skaber så stort et ubehag hos barnet/den unge så de må udføre tvangshandlinger for at mindske angsten/ubehaget igen. Barnet vil derfor være styret af sine tvangstanker og tvangshandlinger i forskellige situationer i løbet af sin dag. Et barn/ung med OCD vil derfor ofte have flere ritualer i løbet af sin dag, og vil have brug for at gentage handlinger eller ord gentagne gange eller på bestemte måder. OCD kan komme til udtryk på forskellig vis og forskellige sværhedsgrader.
Nogle børn og unge kæmper med mange negative tanker og bekymringer, uden at opfylde kriterierne for en angstlidelse eller anden diagnose. Det kan være tanker omkring ikke at være god nok, hvad der skal ske i fremtiden, om at træffe de rigtige valg i livet mm. Tankerne kan fylde i en grad så det hæmmer barnet eller den unge.
Metakognitiv terapi vil være en effektiv behandlingsform til de fleste børn og unge med bekymringstendens. Ved metakognitiv terapi vil børn/unge lærer hvordan de kan lade tanker være og vælge hvilke tanker de vil bruge deres opmærksomhed og energi på.
Depression er kendetegnet ved tristhed, nedsat energi, lyst og interesse. Børn og unge kan i perioder opleve tristhed eller nedtrykthed. Det kan være at barnet/den unge er præget af følelser af håbløshed og manglende energi og motivation. Barnet eller den unge kan være plaget af mange negative tanker der kører i ring og vender tilbage igen og igen. Man bør som forældre søge hjælp, hvis tristheden varer ved over tid, og begynder at hæmme barnet eller den unge i deres skolegang, familie- eller sociale liv.
ADHD/ADD er en opmærksomhedsforstyrrelse, der kan medføre udfordringer i dagligdagen i varierende grader, både hos barnet eller den unge selv og hos deres forældre. Udfordringer hos børn og unge med ADHD/ADD kan komme til udtryk i dagligdagen ved tankemylder, indre eller ydre uro, udtrætning og ift. at håndtere egne følelser. Flere børn og unge kan føle sig udfordret i sociale situationer, ift at være i skole og udføre skolearbejde, høj grad af udtrætning, samt ift selvværd og tro på egne evner. Børn og unge med ADHD har også øget risiko for lidelser som angst, stres og depression.
Psykoedukation omkring opmærksomhedsforstyrrelser kan derfor være vigtigt for både barnet/den unge og for forældre. Dette kan være med til at forstå adfærd, følelser og oplevelser på en ny måde, og kan give nye brugbare handlemåder og strategier. Dette kan bl.a. være ift. at skabe struktur, forvalte energi, problemløsning, konflikthåndtering, følelsesregulering mm. Dertil kommer strategier til at håndtere negative eller mange tanker. For at behandle børn og unge med ADHD/ADD er det afgørende at psykologen har indgående viden og erfaring med opmærksomhedsfortyrrelse, for at skabe behandlingen har effekt.
Autismespektrumforstyrrelse, er en udviklingsforstyrrelse der påvirker socialt samspil, kommunikation og særlige ritualer, interesser eller sanseforstyrrelser.
Autismespektrumforstyrrelse kan give udfordringer i et barns eller families liv. Børn og unge med autisme, kan have udfordringer ift. at forstå det sociale samspil, forstå og regulere egne følelser, samt ift. høj grad af udtrætning. Psykoedukation omkring autisme, hvordan det påvirker tanker, adfærd, følelser og oplevelser kan være vigtigt for både barnet/den unge og for forældre. Dette kan danne grundlag for nye strategier og handlemuligheder, der kan øge trivslen i dagligdagen.
Børn og unge med Autisme vil have øget risiko for lidelser som angst, stress og depression. Når dette skal behandles, er det afgørende at behandleren af indgående kendskab og viden omkring autismespektrumforstyrrelser.
Forældre er en stor del af børn og unges hverdag og kan have en stor indflydelse på behandlingens udvikling og forløb. Hos mig vil forældrene derfor ofte inddrages i behandlingen, ift. at kunne støtte op om de strategier og tiltag der læres i terapien. I nogle forløb giver det mening at have 1-2 forældresamtaler sideløbende.
Forældre samtaler kan også være brugbare når man som forældre har brug for nye handlemuligheder og strategier i relationen til sit barn. Dette kan fx være i forhold til adfærd der kan være svær at takle, som fx konflikter, udadreagerende adfærd, urolig adfærd, angst mm. Andre gange kan man som forældre være i tvivl om, hvad der er på spil, og hvordan man skal forstå sit barns adfærd og følelser. Skal man søge hjælp hos PPR eller andre instanser, eller skal man gå videre med en evt. psykiatrisk udredning.
Et rådgivningsforløb kan også være givtigt hvis man har et barn med eksempelvis ADHD og/eller Autisme, ift. at forstå diagnosen, og få nogle konkrete og brugbare værktøjer.
Når børn og unge har lavt selvværd eller selvtillid, vil de ofte have et negativt selvbillede, og negative tankemønstre omkring ikke at være god nok. Børn og unge med lavt selvværd vil ofte stille meget høje krav til sig selv, og dømme sig selv meget hårdt. De vil ofte overpræstere for at leve op til andres forventinger eller modsat være hurtigt opgivende. Hos mig vil vi arbejde med den måde som barnet/ den unge tænker om sig selv, samt give tilpas udfordringer der kan øge følelsen af mestring.
WISC-V er en intelligens test for børn og unge i alderen 6-16 år. WISC-V er baseret på solid forskning og klinisk erfaring, og anses for at være den bedste test til at vurdere kognitive evner hos børn og unge.
Kognitiv test eller intelligens test af børn og unge kan I nogle tilfælde være relevant.
Kognitiv testning kan være et væsentligt bidrag i forståelsen omkring et barn eller en ungs funktion, både i skolesammenhænge men også i sociale situationer. Derudover kan en kognitiv test bidrage med en forståelse for, hvordan det enkelte barn/ung lærer bedst, og hvilke konkrete tiltag og strategier der kan være hjælpsomme i hverdagen. Ydermere kan en kognitiv test være et vigtigt bidrag i valg af skole og uddannelse, samt ift. vurdering af evt. støttebehov i skole.
Når det giver mening supplerer jeg den kognitive test med forskellige spørgeskemaer, der kan bidrage til yderlige information og viden omkring barnet/den unge.
Hvis det ønskes samles resultater, observationer og informationer i samlet udtalelse. Denne kan tages videre til fx skole, PPR eller egen læge.
