Depression eller tristhed

Depression er kendetegnet ved tristhed, nedsat energi, lyst og interesse. Børn og unge kan i perioder opleve tristhed eller nedtrykthed. Det kan være, at barnet/den unge er præget af følelser af håbløshed og manglende energi og motivation. Barnet eller den unge kan være plaget af mange negative tanker, der kører i ring og vender tilbage igen og igen. Man bør som forældre søge hjælp, hvis tristheden varer ved over tid, og begynder at hæmme barnet eller den unge i deres skolegang, familie- eller sociale liv.

Hvad er forskellen mellem tristhed og depression?

Det er vigtigt at skelne mellem almindelig tristhed og depression. Tristhed er en naturlig følelse, som alle oplever fra tid til anden, og den går som regel over af sig selv. For eksempel kan et barn blive ked af det efter en skuffelse i skolen eller en konflikt med venner, men denne form for tristhed varer typisk kun kortvarigt.

Depression derimod er en mere vedvarende og gennemgribende tilstand, hvor barnet eller den unge oplever en dyb følelse af håbløshed og værdiløshed, som varer ved i uger eller måneder. Udover tristhed vil der også være symptomer som manglende energi, søvnforstyrrelser, ændringer i appetit, koncentrationsbesvær og nedsat evne til at glædes over aktiviteter, som tidligere gav barnet glæde. Disse symptomer kan gøre det svært for barnet at fungere normalt i hverdagen.

Hvordan kan terapi hjælpe ved depression?

I behandlingen af depression hos børn og unge benytter jeg både kognitiv adfærdsterapi (KAT) og metakognitiv terapi, da begge tilgange har vist sig effektive. De to metoder supplerer hinanden godt og giver forskellige værktøjer til at håndtere depression.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper barnet med at:

• Identificere negative tankemønstre og udfordre dem
• Lære nye mestringsstrategier og problemløsningsværktøjer
• Genoptage aktiviteter der giver glæde og energi
• Udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere svære følelser på

Metakognitiv terapi fokuserer i stedet på den måde, barnet forholder sig til og reagerer på negative tanker. Denne tilgang hjælper barnet med at:

• Forstå at tanker ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden
• Reducere tiden brugt på grublerier og negative tanker
• Udvikle en mere fleksibel måde at forholde sig til tanker på
• Bryde cyklussen af konstant bekymring og negative tanker

Ud fra den afklarende samtale vurderes hvilken tilgang der passer barnet eller den unges situation bedst.

Hvornår er det tid til at søge hjælp?

Hvis et barn eller en ung viser tegn på vedvarende tristhed eller depression, som varer i flere uger og påvirker deres daglige funktion, bør forældre overveje at søge professionel hjælp. Tidlig behandling kan gøre en stor forskel i at hjælpe barnet med at få det bedre og forhindre, at symptomerne forværres.