May 2023
Vi får alle flere tusind tanker hver dag. Hvorfor er det, at nogle tanker bare passerer og forsvinder igen, mens andre bliver hængende eller bliver ved med at vende tilbage?
Det er netop det, den metakognitive teori forsøger at besvare. Metakognitiv terapi er udviklet af psykolog og professor Adrian Wells ved University of Manchester, på baggrund af manges års grundforskning i årsagerne til psykisk lidelse.
Han forskede netop i, hvorfor nogle mennesker har rigtig mange bekymringer og negative tanker, når andre ikke har. Og hvorfor nogle har så mange, at de udvikler angst eller depression.
Forskningen bag den metakognitive teori peger på, at det ikke er selve indholdet i vores tanker der får os til at få det dårligt, men snarere den tid og opmærksomhed vi giver vores negative tanker.
I metakognitiv teori forklares dette ved, at vi har forskellige overbevisniger eller antagelser om vores egen tænkning. Det afgørende er derfor vores tanker om vores tanker. Det er det der styrer hvad vi tænker, føler og gør.
Vi kan have både positive og negative tanker om vores tanker. Positive metaantagelser, fortæller os at det er en god ide at give nogle bestemte tanker tid og opmærksomhed. Dette kan fx være “det er godt at tænke rigtig meget over hvad der skal ske, så er jeg bedre forberedt” eller “at forberede mig på ting der kan gå galt, betyder at jeg kan undgå fare”. Det kan også være negative antagelser, der fortæller os at vi ingen kontrol har over vores negative tanker og at det er dårligt for os at bekymre os. Det kan fx være: “Jeg kan ikke kontrollere mine tanker og jeg kan ikke stoppe min bekymring når jeg først går i gang” eller “hvis jeg bekymrer mig for meget, så får jeg det så dårligt at jeg bliver angst”.
Vores metakognitive antagelser gør, at vores opmærksomhed kokser. Vi vender alt vores opmærksomhed og fokus indad på vores tanker, som fører til overtænkning, overforberedelse, analysering mm. Vores opmærksomhed retter sig derudover også på det som vi bekymrer os om, fx ting der kan gå galt, vores egen præstation, andres reaktioner på det vi gør mm. Dette skaber så stort et ubehag, at vi gerne vil have det til at stoppe. Men da vi ikke føler vi har kontrollen over dette, fører det til, at vi undgår det vi bekymrer os om, vi forsøger at aflede os selv, eller at styre og kontrollere vores tanker eller overforbereder og overtænker for at det ikke sker igen mm. Strategier der alle fører til øget ubehag og øget bekymring, og fastholder vores opmærksomhed på det negative. Strategier der i sidste ende vil føre til mistrivsel, stress, angst, depression mm.
Forskning peger på at børn og unges mistrivsel accelerer. Der er flere ting der bidrager til denne øgede mistrivsel. Forskning peger på særligt tre faktorer der øger mistrivslen hos børn og unge. Nemlig; Tempo, Præstation og Psykologisering. Altså, at børn og unge i dag skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, de skal hurtigt vide hvad de skal med livet, og samtidig skal de præstere mere og mere for at passe ind. Derudover er der et øget fokus på egne tanker, følelser og “at mærke efter”. Alle disse tre ting kan i høj grad være medvirkende til uhensigtsmæssige metakognitive antagelser, der igen øger mistrivslen.
Et nyt pilotprojekt, påpeger netop også en signifikant sammenhæng mellem mistrivsel og symptomer på stres, angst og depression, samt en signifikant sammenhæng mellem uhensigtsmæssige metakognitioner hos unge, og symptomer på depression, angst og stress.
I metakognitiv terapi arbejder man med, at de unge bliver bevidste om de metakognitive antagelser, samt at modificere dem.
Dette gøres ved at øge følelsen af kontrol over vores tanker, igennem øvelser ift. at lade tanker være. Derudover vil fokus være på at udfordre antagelsen om, at bekymring og overtænkning er hjælpsomt for os.
Desuden vil man ændre på de uhensigtsmæssige coping strategier, og i stedet udforske og øve hjælpsomme reguleringsstrategier.
Når vi behandler børn og unge med metakognitiv terapi, skal forældrene også ofte vænne sig til at ændre måden de taler med deres børn omkring tanker og følelser. Vi skal med andre ord også ændre forældrenes metaantagelser om deres børns tanker og bekymringer.
Ofte har forældrene i god tro, været med til at vedligeholde de uhensigtsmæssige kognitive metaantagelser.
Dette fx ved at spørge rigtig meget til børnenes tanker og følelser, samt opfordre dem til at mærke efter. Det vil i stedet øge børn og unges fokus på deres tanker, og kan være med til at fastholde deres fokus herpå.
Derudover vil mange forældre naturligt forsøge at berolige deres børn når de har mange bekymringer. Eller hjælpe dem til at undgå de ting de bekymrer sig over. Dette kan dog være med til at forstærke den negative antagelse om, at de ikke selv kan regulere deres følelser og tanker.
I vil som forældre derfor blive involveret i behandlingen, og få nye strategier og værktøjer, til at reagere hjælpsomt på børnenes tanker, følelser og adfærd.
Nyere danske studier fra bl.a. Københavns universitet, viser allerede god effekt af behandlingen med metakognitiv terapi, til børn og unge med angstlidelser. Der er ligeledes forskningsprojekter i gang, der viser god effekt af behandling af OCD hos børn og unge med metakognitiv terapi.
Hvis du er interesseret i at vide mere om metakognitiv terapi, er du meget velkommen til at kontakte mig. Det kan også være du har et barn eller en ung i familien, som du er tror kunne have glæde af få strategier til at håndtere overtænkning, depressioner, bekymring eller angst.
Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression - Wells, A: Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009. Adrian Wells.
Metakognitiv terapi til børn med angst Esbjørn, B.H., Normann, N. & Reinholdt-Dunne, M.L. (2016).
Mistrivsel og metakognitioner hos unge i Danmark: Et pilotstudie Publiceret 24.04.2023 Af cand.psych. aut., ph.d. Marie Louise Reinholdt-Dunne, cand.psych. Line Buhl Beck, stud.cand.psych. Stine Falkenberg Schmidt, stud.cand.psych. Kira Svenstrup og cand.psych.
Metakognitiv gruppeterapi for børn og unge med OCD – et pilotstudie Publiceret 14.11.2022 Af Marie Louise Reinholdt-Dunne, ph.d., cand.psych.aut. og lektor på Københavns Universitet, Kira Svenstrup, stud.cand.psych. & Marie Tolstrup, cand.psych.aut.
Forskningsprojektet “Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”, Center for Ungdomsforskning.
