OCD (Obsessive Comulsive Disorder) beskriver tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. OCD er karakteriseret ved at tvangstanker der skaber så stort et ubehag hos barnet/den unge så de må udføre tvangshandlinger for at mindske angsten/ubehaget igen. Barnet vil derfor være styret af sine tvangstanker og tvangshandlinger i forskellige situationer i løbet af sin dag. Et barn/ung med OCD vil derfor ofte have flere ritualer i løbet af sin dag, og vil have brug for at gentage handlinger eller ord gentagne gange eller på bestemte måder. OCD kan komme til udtryk på forskellig vis og forskellige sværhedsgrader.
OCD opstår ofte som en kombination af genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer. Hos nogle børn og unge kan der være en familiær disposition, hvilket betyder, at OCD eller andre angstlidelser kan forekomme hos flere medlemmer af samme familie. Biologisk set kan der være en ubalance i de kemiske signalstoffer i hjernen, som spiller en rolle i reguleringen af angst og frygt.
Derudover kan stressende livsomstændigheder eller traumer udløse eller forværre OCD. For eksempel kan store forandringer som skolestart, mobning, familieproblemer eller tab af en nær relation bidrage til, at OCD udvikler sig. Det er dog vigtigt at understrege, at OCD ikke er noget, barnet eller den unge selv vælger. Det er en psykisk lidelse, som kræver forståelse og professionel hjælp.
Som psykolog arbejder jeg med en behandlingsmetode kaldet eksponering med responshindring (ERP), som er en veldokumenteret og effektiv behandling for OCD. ERP indebærer, at barnet gradvist bliver eksponeret for de situationer eller tanker, der udløser tvangstankerne, uden at udføre de tilhørende tvangshandlinger. Over tid lærer barnet at håndtere angsten og opdager, at den vil aftage af sig selv uden behov for at udføre ritualer.
Behandlingen er skræddersyet til det enkelte barns behov, og vi arbejder i et trygt og støttende miljø, hvor barnet gradvist udfordrer sine tvangstanker. Målet er, at barnet skal få kontrol over sine tanker og handlinger, så OCD ikke længere styrer hverdagen.
Derudover inddrager jeg ofte forældre og familie i behandlingen, da deres støtte er afgørende for barnets udvikling og succes i terapien.
Udover eksponering med responshindring (ERP), som er en del af kognitiv adfærdsterapi (KAT), kan metakognitiv terapi også være en effektiv tilgang til behandling af OCD, især i situationer hvor tvangstanker fylder meget, og hvor barnet eller den unge har en tendens til at overtænke eller bekymre sig om sine tanker. Metakognitiv terapi fokuserer på at ændre den måde, barnet forholder sig til sine tanker på, i stedet for at arbejde med selve indholdet af tankerne.
I metakognitiv terapi lærer barnet at identificere og reducere sin opmærksomhed på tvangstanker ved at forstå, at tanker blot er mentale begivenheder, og at det ikke er nødvendigt at reagere på dem. I stedet for at analysere eller forsøge at kontrollere tvangstankerne, arbejder vi med at mindske fokus på dem og bryde den overtænkning, der holder OCD-cyklussen i gang.
Denne tilgang kan være særlig nyttig for børn og unge, der oplever, at deres tanker konstant kredser om bekymringer eller frygt, og hvor det at gruble over tankerne bidrager til angst og tvangshandlinger. Metakognitiv terapi kan hjælpe dem med at slippe tankerne, så de ikke længere føles så truende eller presserende, og dermed skabe mere frihed i hverdagen.
Afhængigt af barnets behov og præferencer kan metakognitiv terapi kombineres med andre behandlingsmetoder som ERP for at opnå det bedste resultat.
