Angst er både kropslige reaktioner, følelser og tanker. Angst kan være en meget stærk og ubehagelig fornemmelse, og hjælper os til, instinktivt at reagere hurtigt i potentielt farlige situationer. Angst er derfor nødvendig for vores overlevelse, og er en del af vores alarmsystem.
Angst kan for nogle børn og unge blive så voldsom, at det påvirker deres trivsel og hverdag. Angst er en af de hyppigste årsager til mistrivsel blandt børn og unge. En ud af syv børn og unge vil inden de bliver voksne opleve angst i en grad så de vil opfylde kriterierne for en angstlidelse.
Symptomer på angst kan være fysiske i form af fx hjertebanken, sveden, rysten, svimmelhed, vejrtrækningsbesvær, kvalme og mavesmerter. De kan også være psykiske i form af katestrofetanker, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Derudover vil man se ændringer i adfærd, hvor børn eller unge i høj grad undgår det de er bange for, såsom steder, situationer, sociale arrangementer eller bestemte ting.
Hvis angsten begynder at forstyrre barnets dagligdag og fx forhindrer barnet eller den unge i, at gøre ting og/eller begynder at styre familielivet, er det en god ide at søge professionel hjælp.
Sundhedsstyrelsen anbefaler psykoedukation til forældre og kognitiv adfærdsterapi som behandling til børn og unge med angst. Metakognitiv terapi har også vist god effekt til behandling af angstlidelser hos børn. Til mindre børn med angst (børn under 7 år), er det primært forældrene der modtager behandlingen, i form af strategier og redskaber til at håndtere barnets angst.
Jeg kan som autoriseret psykolog med speciale i børn og unge tilbyde specialiserede behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi, der har vist sig at være effektive i behandlingen af angst. Derudover kan jeg arbejde tæt sammen med jer som forældre for at give jer redskaber og strategier til bedre at forstå og hjælpe jeres barn eller unge. Det kan også være relevant at inddrage skolen eller andre institutioner, som er en del af barnets dagligdag. Gennem en holistisk tilgang kan jeg hjælpe barnet med at forstå deres angst, lære coping-mekanismer og i sidste ende forbedre deres livskvalitet.
Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor børn får angst. Udviklingen af angst er et samspil af arv og miljø. Herunder genetik, barnets medfødte temperament, opmærksomhed og følelsesregulering. Hertil kommer barnets oplevelser og familiedynamikker. Forældre kan have en indflydelse på udviklingen af angst hos børn og unge. Fx igennem overbeskyttende adfærd, understøttelse af barnets undgåelsesadfærd, eller ved selv at udvise ængstelig adfærd.
Børn og unge kan have forskellige former for angst. De mest almindelige er:
Seperationsangst er angst for at være væk fra nogen. Oftest en eller begge forældre. Barnet vil derfor ofte undgå at være adskilt fra forældrene. De kan bekymre sig omkring forældrene, eller sig selv, når de ikke er sammen. Det kan være om der fx vil ske en ulykke. Det er naturligt for mange børn at opleve seperationsangst som en del af den naturlige udvikling. Når seperationsangsten varer ved, og familien må tilpasse sig herefter, eller barnet undgår adskillelse fra forældre i en grad så det går ud over barnets sociale liv, bør I søge hjælp hertil.
Fobier er en betegnelse for, angst for specifikke ting eller situationer, som reelt ikke er farlige. Det kan fx være mørke, toiletter, udklædte mennesker, hunde mm. Barnet/den unge vil forsøge at undgå det som de frygter. Hvis barnet/unge ikke kan undgå det, vil barnet typisk reagere kraftigt med angstsymptomer såsom hjertebanken, svedige håndflader, rysten, hyperventilering mm. Angsten vil forsvinde hurtigt efter at situationen er ovre.
Social angst er en angst for at blive observeret og bedømt i sociale situationer. Et barn/ung med Social Angst vil ofte frygte at gøre noget pinligt, at andre griner af dem eller tænker dårligt om dem. De vil ofte undgå sociale situationer eller situationer hvor de risikerer at udstille sig selv. Det kan fx være at starte samtaler, række hånden op i timerne, fremlægge mm. Børn/unge med social angst bruge meget tid på at bekymre sig inden en social situation. De vil ofte overforberede sig og tænke mange scenarier igennem. Dertil kommer at barnet/unge kan bruge meget tid og energi på at gennemtænke situationer efterfølgende.
Generaliseret angst er kendetegnet ved overdreven og vedvarende bekymring, der medfører nærmest konstant nervøsitet eller ængstelse. Et barn/ung med generaliseret angst vil ikke frygte en bestemt situation eller ting, men vil have mange tanker og bekymringer omkring mange forskellige områder og situationer. Barnet /unge vil bruge meget tid og energi på at forberede sig selv på hvad der kan gå galt. De vil være præget af mange “hvad nu hvis” tanker, og vil måske forsøge at undgå mange situationer. Børn/unge med generaliseret angst vil ofte også været plaget af fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, kvalme, søvnbesvær og koncentrations problemer.
Præstationsangst, er angsten for ikke at kunne præstere. Et barn/ung med præstationsangst vil ofte have en frygt for ikke at gøre det godt nok, ikke kunne klare presset under en præstation. Præstationsangst kan opstå i flere forskellige situationer, hvor barnet/den unge ikke føler sig god nok. I skolen i i forbindelse med fremlæggelser, eksaminer, opgaver og afleveringer. Det kan også være hjemme, til sport eller sammen med venner.
Panikangst er kendetegnet ved pludselige anfald af voldsom angst. Anfaldene medfører forskellige fysiske symptomer såsom åndenød, hjertebanken, rysten, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Panik angst kan være voldsomt ubehagelig, og børn/unge vil ofte begynde at frygte at få anfald, og medfører en angst for at få angst. Børn/unge med panik angst vil nærmest konstant bekymre sig for at få angstanfald og angstsymptomper. Anfald bliver efterhånden ofte knyttet til bestemte situationer, som barnet/den unge vil begynde at undgå.
Agorafobi er en frygt for steder, hvor det umiddelbart kan være svært at komme væk fra igen. Det kan fx være steder med mange mennesker, biografen, fly, bussen, supermarkeder mm. Har man agorafobi vil man være bange for at blive bange, at få et angstanfald steder hvor der er andre mennesker, eller hvor man ikke hurtigt kan komme væk eller få hjælp. Dette kan føre til at man undgå mange situationer, og i højere grad isolerer sig selv derhjemme.
OCD (Obsessive Comulsive Disorder) beskriver tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. OCD er karakteriseret ved at tvangstanker der skaber så stort et ubehag hos barnet/den unge så de må udføre tvangshandlinger for at mindske angsten/ubehaget igen. Barnet vil derfor være styret af sine tvangstanker og tvangshandlinger i forskellige situationer i løbet af sin dag. Et barn/ung med OCD vil derfor ofte have flere ritualer i løbet af sin dag, og vil have brug for at gentage handlinger eller ord gentagne gange eller på bestemte måder. OCD kan komme til udtryk på forskellig vis og forskellige sværhedsgrader.
Læs mere om OCD.
